Mindesiden
Mierelle’s Aksel, født d. 12 april 2003.
Aksel døde d. 16 juli 2009. Aksel blev akut syg og måtte efterfølgende aflives, da han ikke kunne helbredes. Han var en hund der altid var glad og forsøgte at gøre alle til pas. Jeg tænker stadig på Aksel hver dag, og han har efterladt et stort tomrum. Jeg glemmer ham aldrig og han kan ikke erstattes med nogen anden.
Satoris Hanne, født 10. april 1998.
Hanne døde d. 14 juni 2010, 12 år og 4 mdr gammel. Hun levede et langt og muntert hundeliv og gav mig en masse oplevelser som jeg tænker tilbage på med et smil. Hanne prøvede til det sidste at følge med Amos og Cate, men de var for hurtige og Hanne kom hen til mig for ikke at bllive rendt ned. Hun døde træt og mæt af dage mens jeg sad med hende og fik sagt tak for alt hvad hun havde givet mig af oplevelser som klappehund, konkurrencehund og som hundemor til 34 hvalpe. Hanne er elsket og savnet.
Mierelle’s Cate, født 13 juni 2006.
Cate døde d. 8. april 2011, 4 år og 10 mdr gammel. Hun var begyndt at få smerter i sin ryg igen og jeg kunne ikke byde hende et liv hvor hun konstant var smertepåvirket. Efter lange samtaler med dyrlægerne på Bygholm var der ingen ande udvej end at afslutte hendes alt for korte liv på en værdig måde. Cate efterlader et tomrum og et stort savn.